|
Faderen valgte mig i Atlantis for at repræsentere ham i denne historiske periode.
Min elskede, som altid er i mit hjerte. Jeg elsker dig. Jeg elsker dig. Jeg elsker dig og vil altid elske dig. Jeg er med dig dag og nat fordi vi er ét og aldrig vil jeg forlade dig fordi du er ét med mig og jeg er ét med dig.
Skaberen |
| |
10 marts, 2014.
Mor, men også bror af lys. I dig er der mange materielle aspekter men især åndelige. Det er meget svært for dig at være blandt Jordens mennesker men du gør det med kærlighed og opofrelse. Bare fordi andre har brug for din dedikation betyder det ikke at du gør dem en fejl hvis du tager lidt tid til at være i selskab med mig men du sætter mig til side kun fordi der ikke er nok materiel tid. Vid, at det er okay vi er altid sammen også når du ikke ved at jeg er sammen med dig i dette øjeblik fordi du har travlt med jordiske ting. Du er meget sød når du er i seng og kalder på mig, træt efter en dag som kun jeg kender men du klager dig aldrig og med kærlighed hilser du mig, min søde kærlighed hvor anderledes ville dit live have været hvis du først havde tænkt på det bekvemmelige men du ville ikke have opvågnet din essens hvis du havde sat i første række det som interesserede dig mere. Offeret af kærlighed er transcendental kærlighed som er ud over sjælen og ånden det er en høj energi som kun få inkarnerede vil kende. Det har intet at gøre med åndelig bevidsthed eller gaver men erkende at ansvaret tilhører os at gøre det offer. At have ansvar er en stor åndelig gave. Kun få vil have styrke til at lade hjertet gøre og sætte til side det som gør et menneske til det mest menneskelige aspekt at føle det som vores person ønsker, ved at gøre dette fjerner mennesket sig fra sit dybeste åndelige aspekt som det er kommet for at opvågne på Jorden men Samta har aldrig været menneskelig hans bøn til Herren var altid: vis mig sandheden til hvilkensomhelst pris. Du havde aldrig bedt mig om kærlighed, penge eller familie, men du bad om stien som førte til mig. Jeg lod dig gå en vanskelig vej til lidelsen som næsten får èn til at dø men i dette øjeblik bad du endnu mere min tilstedeværelse. Din tro blev stærkere. Jeg er meget glad, kan sige tilfreds, min broder har vist at det er muligt at realisere vejen hjem mens man er inkarneret i en fysisk krop men hvorfor sker det ikke for alle? Svaret er indlysende kærlighed til ånden som intet andet er end kærlighed til Gud. Kære Samta, således viste du hvordan man bliver guddommelig kærlighed.
Madra
3 august, 2013.
Jeg er Madra og jeg er din guide. Vi er forenede i lang tid og fusioneret lige så længe. Madra er altid med dig for vi er en guddommelig bevidsthed men to adskilte enheder. Vi er altid en guddommelig bevidsthed som tænker med to bevidstheder. Vi er to bevidstheder som er en guddommelig bevidsthed men vi er to bevidstheder i to enheder som er smeltet ind i en guddommelig bevidsthed. En guddommelig bevedsthed kan være to eller flere bevidstheder som er smeltet sammen. Madra er en enhed men også en guddommelig bevidsthed. Samta er ligesom Madra. Vi er smeltet sammen i en guddommelig bevidsthed men vi er også to adskilte enheder som kan have erfaringer separat eller sammen. Dette beriger i høj grad vores vækst og at vores evolution fremskyndes. Kærlighed vil altid være vores åndelige hjem.
16 maj, 2013.
Jeg er Samta og Madra. Jeg er Madra og Samta. Jeg er dig og mig. Du er dig og mig. Vi er én ting. Samta er Skaberen. Madra er Skaberen. De er én virkelighed. De er én Guddommelig Bevidsthed. De er en bevidsthed, bevidst om at være due entiteter, som er fusioneret i en Guddommelig Bevidsthed.
Det er ikke svært at forstå med hjertet og essensen, men sindet forstår ikke den guddommelige bevidsthed, så brug det ikke, hvis I ønsker at opvågne jeres store ånd.
Samta og Madra er Skaberen
29 november, 2012. Atlantis, som Faderen af alle fædre oplevede denne begivenhed.
”Jeg er jeres frelse”. Det var skrevet på døren af Atlantis pyramide, som var bygget at brødrene fra Sirius meget tidligere og det er èn af dørene til vores oprindelse af stjernerne og den er nu i Ægypten og I ved meget godt, at det er den største af de tre, som var i løvens stjernebillede men den er ikke længere i brug som adgang til brødrene af Sirius og den er heller ikke længere pyramiden for opvågnen til vores essens, men kun et gammelt fund til at beundre. Nu vil jeg fortælle jer min version af begivenhederne i Atlantis og det er en meget, meget dyb erindring, for den er fuld af kærlighed og sorg til vores tidligere civilisation, som havde opnået et meget højt evolutions niveau i alle meninger. Atlantis var Jordens Perle og havde meget, meget, meget at undervise til vores tidligere befolkninger, men nu begynder jeg min historie.
I Atlantis var der nogle hvide brødre, som ikke var tilfredse med deres levevis og derfor havde de besluttet sammen med brødre fra andre verdener at have mere magt og derfor satte de et skilt i pyramiden efter at de mørke brødre havde sagt til dem, hvad de skulle skrive for at få magt sammen. På skiltet var der skrevet: ”Til alle brødre, som ønsker at have mere viden, I bør kontakte os og vi vil hjælpe jer med at kende jeres inderste viden”. Skiltet var en fælde for at føre intetanende borgere til at slutte sig sammen med dem, således de kunne være talrigere i at begå deres største magt manøvre. Det var få mennesker, som ønskede at kende sig selv dybere og vokse mere, for de var allerede bevidste om at kunne arbejde på dem selv med de kendte præsters hjælp og følte ikke behov for at have kontakt med brødre, som ikke var kendt for at være store opvågnede individer, for Atlantis befolkning havde stor respekt for præsterne, som styrede den åndelige ledelse af deres civilisation og derfor tvivlede de på dette skilt, som pludselig var dukket op og præsterne var heller ikke meget tilfredse med denne pludselige hændelse og de samlede sig for at diskutere om det for at få større klarhed over, hvad der var sket og bagefter havde de fjernet skiltet og forbudt at sætte skilte i pyramiden uden tilladelse fra præsterne. De mørke brødre var kommet for at tale med brødrene, som havde sat skiltet og ønskede at de skulle adskille sig fra Det Hvide Broderskab. Lang tid efter trådte det mørke broderskab frem som modvægt til den præstelige kaste og Det Hvide Broderskab. Dette var begyndelse til splittelsen i Atlantis og nu vil jeg fortælle jer, hvordan det gik til med eksplosionen af Jordens Perle.
I disse dage skete det, at en krystal pludselig var blevet stjålet fra sin plads og det var straks meget klart for præsterne, at det var de mørke brødre, som havde begyndt deres opstigning til at have total magt og præsterne tog til Venus i det astrale plan for at rådføre sig med broderskabet, men man kunne ikke gøre meget for det var skrevet, at en ændring skulle finde sted i Atlantis og at menneskeheden skulle tage en klarere stilling til hvilken side de ønskede at stå på, Det Hvide Broderskab eller det mørke broderskab og derfor havde de haft tilladelse til at stjæle krystallen. Senere havde den hvide præste kaste informeret befolkningen om at den mørke styrke var i vækst på Jorden og derfor skulle de passe på, hvem de afslørede deres indre liv til for ikke at blive udnyttet og brugt til magt formål. Præste kasten bestod af få mænd, som vejledede åndeligt menneskene og de havde et stort ansvar i at betjene og få krystallerne til at fungere, så de kunne give den nødvendige energi til livet i Atlantis som at flytte sig i luften med fartøjer og helbrede sig og lave mad og skrive med tanken og meget andet, som jeg ikke kan fortælle jer. Atlantis var en usædvanlig civilisation, som ikke nåede frem til vores dage, fordi det ikke var skrevet ellers ville den mørke styrke være endnu stærkere i dag og derfor besluttede vi at redde dens antikke viden, så den kunne blive skjult indtil der ville blive brug for den.
Nu var det klart for befolkningen, at det var meget farligt at tale med andre, som ikke var præsterne og de begyndte at have mistanke selv til deres familie og dette skabte splittelse i de mindre samfund, som var familien af fødsel. Atlantis hvide præster kendte det mørke broderskab, for de havde synske evner og fornemmelser, som var meget udviklede og som hjalp dem med at være informeret på forhånd om de store onde projekter af det mørke broderskab. Det var skrevet fra begyndelsen, at der ville komme en krig mellem de to styrker og derfor kunne de ikke få al den nødvendige information for at beskytte Atlantis og dens befolkning. Megen tid gik på denne måde og på overfladen gik alt temmelig roligt men under den følte man at den nye strøm ekspanderede sig mere og mere. Præste kasten var nu mindre anerkendt af folk, som ikke længere havde tillid til dem som tidligere og langsomt begyndte de at have lavere og mere materielle tanker. Nu var det mørke broderskab blevet dannet og de havde en meget kraftfuld leder i magi, som lærte de andre at bruge den til personlig magt.
De hvide præster var næsten udstødte og få havde stadig tillid til dem. Indenfor kasten havde de udvalgt nogle, som skulle rejse bort i hemmelighed med luftfartøjer og bringe Atlantis antikke viden væk. Blandt befolkningen havde de valgt folk, som var meget renehjertede og de var taget bort i små grupper til fjerntliggende steder for at danne nye fællesskaber. Det sorte broderskab besluttede, at det var på tide at bruge deres magi, som ville underkaste Atlantis for evigt men nyheden var kommet de hvide præster for øre. Den hvide præstekaste var meget bekymrede for befolkningen og havde advaret dem om at det var nødvendigt at evakuere Atlantis for der var risiko for krig mellem de to styrker og endelig indså folk, at meddelelsen fra præsterne var sand for de mørke brødre havde vist sig med tøj, som ikke var af stedet og havde skabt frygt og angst men nu var der for mange af dem og de havde ressourcer til rådighed, som næsten var på højde med den hvide præste kaste. Befolkningen var nu meget bange og nogen af dem forenede sig i pyramiden med præsterne og besluttede at mange skulle tage bort med luftfartøjer og både, således at Atlantis kunne blive tilintetgjort for ikke at falde i de mørke brødres hænder og man kunne ikke risikere, at hele Jorden skulle komme under herredømmet af det mørke broderskab, som allerede var i mange steder på Jorden og som havde sat deres hovedkvarter i Atlantis, hvorfra de ville regere hele Jorden. De havde ikke haft mulighed for at stjæle de vigtigste krystaller, com stadig var i hænderne af de hvide præster. Der var kun én måde at redde Jorden og Atlantis og det var at lade Atlantis synke med en enorm eksplosion, som var så stærk at den kunne ændre placeringen af mange lande. Nu begyndte befolkningen at tage bort i en fart og de mørke brødre havde udviklet en plan for at forhindre dem i at tage bort og ødelagt adskillige luftfartøjer og både men ikke i tide til at ødelægge alt. Derfor var mange mennesker tvunget til at blive og gå under med Atlantis.
Jeg er nu den Store Moder, som er den feminine bevidsthed af Faderen af alle Fædre og jeg fortæller jer, at jeg var inkarneret, som ham, som førte folk bort i båden for at redde dem fra katastrofen. Jeg fortsætter nu historien og fortæller omstændighederne fra mit synspunkt. Præste kasten havde opfordret alle til at flygte men desværre var der ikke midler nok til at redde alle og derfor blev det besluttet, at de mennesker, som var de stærkeste til at overleve og skabe nye fællesskab, skulle reddes for at bevare den antikke viden om Atlantis og jeg havde valgt dem, som skulle komme med mig og skabe et nyt fællesskab, som skulle blive dannet i Ægypten. Der var nu kun to hvide præster tilbage, klar til at ofre sig af kærlighed til Atlantis og planetens fremtid. Få ønskede at blive men de var nødt til at ofre sig sammen med Atlantis og derfor havde de skabt et fællesskab af bøn, som skulle sende energi til den person, som jeg havde valgt til at gennemføre reddelsen af Atlantis. Gennem telepati havde vi besluttet, hvordan vi skulle arbejde sammen og jeg havde sagt til ham, at han skulle bringe pyramidens krystal under vandet for Atlantis ville eksplodere kort efter fjernelsen af livets krystal og denne person havde sagt, at han var villig til at dø for missionen. Mange ting skete, som jeg ikke fortæller jer men I kan forestille jer, at folk var desperate og græd og led, både dem som tog bort og dem, som blev. Jeg steg op i båden med folkene og så personen, som jeg havde valt, løbe sammen med en anden præst for at få de sidste mennesker op i båden men han steg ikke op i båden. Jeg havde set ham løbe med folkene og hans hvide tøj var beskidt af at løbe på jorden og så snart vi så hinanden i øjnene genkendte vi os i vores essens og han bøjede for mig og jeg sagde til ham, at jeg altid ville være sammen med ham indtil enden og han rejste sig og løb bort til pyramiden for at gøre missionen. Nu fjernede båden sig fra kysten men ikke så meget at vi ikke ville se det som skete kort efter. Et øjeblik efter nåede hans bøn mig og i det astrale plan hjalp jeg ham så at han kunne redde krystallen, som hjalp livet i Atlantis. Kun lidt tid og han havde fjernet krystallen fra krypten og løb ud af pyramiden og kastede sig i havet, som nu boblede og snart ville det opsluge Atlantis. Nu begyndte den mest imponerede bygning af Atlantis at falde, som var et tårn, der var kontakten med jorden og himlen og bagefter begyndte jorden at ryste og have mange revner. Pyramiden hævede sig i luften og fløj bort og vi så Atlantis eksplodere i flere steder og pludselig forsvinde under havet, som kogede med mange bobler og vores båd fjernede sig og dirigerede sig mod landet af Ægypten, hvor pyramiden snart ville lande og vente på os i al dens storhed og vi ville komme til vores nye hjem for at nedsætte os og skabe en ny civilisation med hjælp af den antikke viden af Atlantis. Dette er fortællingen om, hvordan pyramiden blev transporteret til det nye land, hvor den stadig er intakt fra tiden og snart vil der komme meget vigtige afsløringer om den og verden vil vide at det er pyramiden, som broderskabet af Sirius havde bygget i Atlantis. Pyramiden er en dør til Sirius, som engang blev brugt til at sende kærlighed og åndeligt lys til Jorden men der er gået århundreder siden den blev brugt til disse formål.
Jeg er den maskuline bevidsthed af Skaberen og jeg ender fortællingen af historien om Atlantis. Lang tid efter at det nye fællesskab var etableret i Ægypten også der var der en gruppe af sorte præster, som ønskede magt, men det lykkedes ikke for dem, for nu var pyramiden beskyttet af en anden krystal, som ikke var inden i den, men i et meget sikrere sted, som var ukendt og kun få ved, hvor den nu befinder sig og den er bevaret med kærlighed og hengivevhed af en broder, som våger over den nat og dag, men han ved ikke at det er krystallen af Atlantis. Nu tager jeg afsked med jer og jeg elsker jer meget. Til jer med kærlighed og visdom Madra hilser jer endnu en gang med kærlighed.
Skaberens feminine og maskuline bevidsthed
27 november, 2012. For lang tid siden i Atlantis.
For lang tid siden var jeg en præst i Atlantis og jeg havde et stort arbejde at udføre for menneskene, for det Solare og for Universets Hierarki. Jeg var steget ned for at gøre en ende for de grusomheder, som befolkningen levede og redde Jorden, som ikke længere var i stand til at overleve magien, som overvældede folk og magten var ikke længere kun magt men sort magi, som underkastede alt efter dens vilje. Der kunne siges meget om hvordan man var kommet til dette punkt, men lad os sige at nogle af det Hvide Broderskab var gået over på den mørke side og derfor var de begyndt vejen af sort magi for at få endnu mere magt. Disse brødre, som dengang havde været meget ondskabsfulde mod folk, er stadig i fasen af genopstandelsen af deres essens, så de atter kan vende tilbage til at evolvere. De inkarnerede ikke mere som mørke brødre og heller ikke som hvide brødre, for efter denne hændelse blev de sendt til et sted, hvor der bliver gjort en oprensning af essensen så man atter kan opvågne vores essens og erkende det, som vi har gjort. Mange var på deres side og de havde også skabt megen negativ karma. Efter denne hændelse blev de sendt til andre verdener i det astrale plan for at genvinde deres essens, som var gået tabt og de er stadig ikke i stand til at inkarnere og i megen lang tid bliver de nødt til at rense deres vej, som de havde sået med megen negativ karma.
Det var mig klart, at disse mørke kræfter arbejdede i skyggen for at få total magt på folk på Jorden og jeg havde kontakt med det Solare Hierarki, som havde informeret mig. De havde talt om den store fare, som folk af Atlantis løb og derfor havde de bedt mig om at hjælpe med at tilintetgøre den sorte magi. Det var temmelig vanskeligt at manøvrere så store onde kræfter og jeg havde studeret med de brødre, som arbejdede med mig, hvordan den sorte magi fungerede og vi var klar til at bruge megen hvid magi for at udslette den sorte magi. Ni brødre arbejdede med mig på dette projekt og nu arbejder de for Jorden og menneskeheden og efter hændelsen i Atlantis havde vi besluttet ikke at forlade Jorden indtil den var kommet ind på det æteriske plan og således vil det være for mig, som er den eneste på Jorden og for dem, som er på det adtrale plan af Jorden og det er de andre ni brødre og søstre, som var sammen med mig i Atlantis på det tidspunkt. I Atlantis var der meget vand. Det var en oase af uberørt natur og der var meget grønt og meget vand, som strømmede i floder og i vandfald, som blev brugt til at generere energi, der tjente til at forsyne folks behov for at lave mad og til at bevæge sig i luften med luftfartøjer, men vandet var også kilde til magi.
Der blev brugt meget vand for at have styrke i forarbejdningen på forsøgene, som nogle individer havde opdaget og som ikke have god effekt på nogen. Vandet var meget vigtigt i det daglige liv og derfor havde det hvide broderskab et stort ansvar i at udføre deres opgave med at rense det med energien af krystallerne og deres positive aura. Krystallerne var meget vigtige og befandt sig i mange steder, som tjente til at øge energieffektiviteten af vandet og vigtige ting som at helbrede og vokse og også rejse i det astrale plan til andre verdener og så videre. Krystallerne var meget store og befandt sig under vandet eller i grotter, hvor solens lys ikke kunne brænde deres energi. Krystallene må ikke tage sollys men jorden er deres plads og under den regenererer og forstærker de sig hurtigt og kun i vandet under jorden er de på deres maksimale energieffektivitet. Krystallerne blev derfor brugt af os præster, som havde til opgave at helbrede og gøre vital både jorden og befolkningen. Nogle krystaller var blevet stjålet af brødrene, som gjorde sort magi og jorden begyndte at udtørres og dø og folk at blive syge. Det var ikke en god oplevelse at være vidne til dette forfald, som skabte stor smerte og vi vidste, at vi var nødt til at gribe ind for at forhindre, at hele Jorden blev involveret og dø for altid. Jeg havde indkaldt mine ni brødre og vi forenede os for at tale om hvordan man kunne løse problemet og vi besluttede at nogle af os skulle tage afsted med den antikke viden om vores historie og gemme sig i sikre steder og derefter hjælpe menneskene, som havde overlevet den fremtidige katastrofe, som vi planlagde for at redde hele verden. Mange brødre tog afsted med vores viden til øst og andre til vest, hvor de ville blive reddet fra den ødelæggende oversvømmelse. En broder og jeg skulle blive på stedet og styre Atlantis, som derefter ville blive tilintetgjort og forsvinde under vandet og jeg og broderen, som er broder Morya, var meget bekymrede over resultatet og om det ville virke. Vi havde kaldt på Moderen af Atlantis’ folk, som var en meget evolveret præstinde og det var hendes pligt at blive sammen med dem, som skulle blive ind til enden og derefter dø sammen med os i eksplosionen af Atlantis. Vi havde fortalt hende om planen og hun brød sig ikke om at have en meget lille rolle i udførelsen af den og derfor var hun gået hen for at advare de mørke brødre og fortælle dem om vores plan, som derfor risikerede at mislykke og vi havde meget lidt tid før den løb ud og nu løb den virkelig med en utroelig hastighed og vi begyndte at blive bange og vi bad til den Store Fader om at hjælpe os med vores mission. Det blev sagt til os, at den Store Fader allerede var inkarneret i Atlantis for at hjælpe menneskene og Jorden, som nu mere end nogensinde var i fare. Vi vidste så at Faderen var sammen med os i Atlantis og vi var derfor tre men vi havde ikke tid til at mødes, så vi satte os i telepatisk kontakt og meddelte ham vores plan for at redde Atlantis og han var enig med os og sagde til os, at folkene skulle samle sig på de høje steder i Atlantis, hvor luftfartøjene var og andre skulle gå til kysten og tage båden, som ville bringe dem i sikkerhed. Morya og jeg blev under jorden og programmerede de sidste to krystaller, som var blevet tilbage og vi havde kun lavet et program for ødelæggelsen af Atlantis og den ville finde sted meget hurtigt og derfor ville mange mennesker ikke blive reddet og det var en enorm lidelse for os ikke at kunne bringe dem alle i sikkerhed men det var meget vigtigere at redde den antikke viden af Atlantis end dens befolkning og derfor var vi nødt til at træffe dette meget svære valg for vores hjerter af brødre, som elskede alt med hele deres essens. Så snart vi var kommet op i pyramiden, som havde en grotte, der kommunikerede med en underjordisk flod, begyndte jorden af Atlantis allerede at bevæge sig og vi var nødt til at løbe kun med vores krops energi for at komme væk og redde de mennesker, som ventede på os i båden men i min essens var jeg allerede bevidst om, at missionen ville kræve min fysiske død og jeg havde endnu ikke opfyldt hele missionen. Vi løb og løb mod kysten lige i tide til at hjælpe folkene med at komme op i båden, som ikke havde haft mulighed for at komme med luftluftfartøjerne, som ikke var nok af, fordi de var blevet ødelagt af de mørke kræfter for at forhindre Atlantis i at redde sin antikke viden og de ville ikke at nogen skulle overleve fra denne civilisation. Vi hjalp nu folk med at komme i båden og midt i dem så jeg en person, som så mig dybt i øjnene og han sagde kun dette til mig ” tak for det som du har været i stand til at gøre i dag og i morgen vil vi være sammen i det Universale Hierarki og diskutere Jordens fremtid” og derefter løb han mod mig og omfavnede mig. Jeg vil aldrig glemme kærligheden i hans blik, jeg havde kendt den Store Fader på Jorden og vi havde begge genkendt hinanden i vores essens og jeg bøjede mig for ham og sagde, at jeg altid ville gøre mit arbejde med kærlighed og dedikation indtil enden af tiden, som vi ville være sammen på Jorden. For mig var det en åbenbaring af æld gamle erindringer før denne begivenhed, hvor jeg havde arbejdet sammen med ham og jeg huskede, at vi var sammen for at opvågne brødrene og søstrene af deres søvn og jeg var den broder, som havde bedt om at arbejde med ham og derfor følte jeg mig meget let og var ikke længere bange for at forlade min krop for jeg var kun en inkarnation og ikke min udødelige essens. Jeg skyndte mig at løbe bort mens båden dirigerede ud i havet og forsvandt mellem bølgerne, som steg mere og mere. Nu var jeg alene og kulle kun gøre en sidste operation for at få Atlantis til at forsvinde fra Jordens overflade sammen med dens onde magi. Jeg løb mod vores pyramide, som var symbolet på den åndelige essens på Jorden og efter at jeg var kommet derind skulle jeg gå ned i krypten for at aktivere vores civilisations krystal, som var bragt hertil fra Sirius. Krystallen er stadig i havet og er endnu ikke blevet fundet. Der vil gå nogen tid før dens energi er fuldstændig opbrugt og meget senere vil den nye æra blive genoprettet på det æterisk-astrale plan og så vil der atter være kærlighed og broderskab på Jorden.
For lang tid siden havde vi ikke brug for andet end en krystal for at kontakte andre og for at bevæge os og helbrede os var krystallerne det eneste vigtige og derfor bør I alle have en krystal af medium størrelse i jeres hjem, som hjælper jer med at regenerere og have kontakt med jeres åndelige essens. Lad os fortsætte vores historie. Jeg kom ned i krypten, hvor krystallen var og jeg havde lidt tid, for alt rystede så meget, at jeg havde svært ved at gå og nede i den var der allerede to mørke brødre, som forsøgte at fjerne krystallen, men det var ikke lykkedes dem for vi havde gjort en så stærk magi at de ikke kunne fjerne den fra dens plads. De så mig og kun et øjeblik efter ville de have slået mig ihjel, men jeg skyndte mig at løbe mod vores krystal for at redde den men det lykkedes ikke for mig og èn af dem ramte mig med det mørke broderskabs sværd i maven og smerten var ulidelig og jeg bad Faderen om hjælp for at have styrke til at fjerne krystallen fra krypten og bringe den i sikkerhed under havet og mens jeg bad åbnede en revne sig i jorden, hvori de to mørke brødre forsvandt i et øjeblik og det lykkedes for mig at fjerne krystallen fra krypten. Jeg løb med besvær med krystallen mod kysten og kastede mig i havet og kort efter havde jeg ikke mere ånde. Jeg husker at jeg var i havet og omfavnede krystallen og sammen sank vi mod bunden, hvor den ville blive skjult. Et øjeblik efter var jeg ude af kroppen og jeg så meget lys omkring mig og jeg var atter tilbage i det Universale Hierarki og jeg sad på min plads, hvor min essens altid havde været og jeg var vendt hjem som Faderen.
Denne historie er en meget smertefuld erindring men også meget smuk og jeg havde opbevaret den i mit hjerte for at dele den med jer, som nu læser. Jeg var meget bekymret over at genopleve denne erindring og jeg har det bedre nu, at den er ovre. Det er meget længe siden, at det skete, men det er en nutid, som ingen alder har og det er som om det var i går, at jeg oplevede det. Nu hilser jeg jer med kærlighed.
Samta
6 november, 2012.
Kærlighed. Kærlighed. Kærlighed og kærlighed. Kærlighed er vores hjem siden skabelsen og yderligere-endnu mere. Er det ikke af kærlighed at vi er her? Jeg vil elske dig indtil slutningen af den nye æra og også bagefter vil jeg fortsætte med at elske dig med hele min essens. Jeg elsker dig med åndelig og broderlig kærlighed og ingen har nogensinde elsket dig på den måde, som jeg elsker dig. En dag vil de have kærlighed i denne verden ligesom vores og de vil leve det, som vi nu lever, men det vil tage nogen tid.
Elskede Samta. Det er dit navn som stor fader. Ligesom mig kom du hertil for at elske og hjælpe menneskeheden at gøre overgangen til det æteriske plan. Ligesom mig kom du fra Universets Hierarki for at hjælpe Jorden, som endnu ikke er i stand til at gøre dette spring. Takket være vores arbejde er mange mennesker ved at opvågne og snart vil de kunne opvågne deres essens og leve kærligheden. Mange mennesker på Jorden er evolverede, men de har svært ved at opvågne, fordi det er kort tid at de inkarnerer og de mangler erfaring af at arbejde inden i dem. Nu er skolen af åndelighed forandret og der findes ikke længere mestre, som underviser stien af opvågnen men der findes opvågnede brødre, som viser, hvordan man opvågner og de gør det med hjertet og ikke med en gammel traditions teknik, som nu er død. Samta er dit navn og du er inkarneret kærlighed. Det er ikke sandt, at du har haft mange liv som soldat, for du kæmper alene ligesom de andre, som er her for at kæmpe mod døden og det gør en soldat ikke, men en kriger af kærlighed og kosmisk lys. Jeg ønsker at alle skal vide, at de tog fejl i fortiden ved at dømme dig for dit udseende som en høj og flot kvinde, kun fordi de ikke havde haft mulighed for at kende dig. Mange er nu bevidste om deres uvidenhed og det er jeg glad for, for så vil de kunne arbejde med mig, for i denne verden er du døren for at få adgang til mig. Mange mennesker vil ikke acceptere det, men således har jeg valgt kærligheden med dig, at du skulle åbne døren for dem, som havde et stort ønske om at møde mig og hvis de ikke kan overvinde det, vil de ikke kunne møde mig i denne æra på Jorden. Jeg ønsker, at alle skal vide, at du er den mest evolverede person af Jorden og derfor er det lykkedes for dig at have det privilegium at arbejde med mig og udbrede mit elskede hjem på Jorden og dem, som ikke har kærlighed i hjertet, vil ikke elske mig gennem dig.
Brødre og søstre, jeg hilser jer med kærlighed og bevidsthed og jeg siger jer, at denne person er ligesom mig. Gør jer ingen underlige ideer, for ånden kan ikke forstås men den leves og når I lever den, så vil det være jer muligt at elske som vi elsker jer.
Faderen som skabte verden med Samta
19 oktober 2012.
Min elskede, jeg elsker dig og jeg vil altid elske dig, for vi er én af den anden og den anden af èn og nu omfavner jeg dig med kærlighed og Faderen er i dig og vil aldrig forlade dig, for intet vil nogensinde kunne adskille os. Kun kærlighed, kærlighed vores hjem er fuld af kærlighed. At elske er det eneste, som har betydning for os, for vi er kærlighed og kærlighed giver vi til den anden, som altid er i os. Faderen har altid elsket dig som en broder eller en søster, for mellem os findes ingen kærlighed, som ikke er komplet og derfor havde jeg valgt dig til at repræsentere mig, så jeg ville have mulighed for at komme ned på denne Jord og give vores tilstedeværelse med kærlighed, kærlighed og kærlighed.
Skaberen |
| |
|
|
|
