|
Momo og hvordan hun jagede de onde mænd væk.
Momo var en lille pige, som hverken havde et hjem eller familie men hun havde et stort hjerte. Dette hjerte havde åbnet lyset for andre brødre og søstre. Meget var forandret omkring hende efter ankomsten af de onde mænd men Momo lod sig ikke overtale til at forlade sit hjem og venner og ville ikke have noget at gøre med dem. Momo jagede de onde mænd væk med kærlighed, visdom og bevidsthed fordi hendes hjerte var rent og uberørt.
Moderen af Universerne
|
| |
19 februar, 2014.
Momo ved ikke hvad kærlighed er.
Momo’s barndom havde været meget mangelfuld af kærlighed så han havde altid søgt efter den imaginære kvinde, der gav hengivenhed som han forstillede sig det. Momo holdt aldrig op i sin søgen af kærlighed, som hver gang skuffede hans forventninger. Mange kvinder havde givet hengivenhed til Momo men det havde ikke udfyldt hans hul, som blev ved med at vokse. Momo vidste ikke at han skulle arbejde på sin karma af kærlighed men fortsatte med at søge. På denne måde fortsatte hullet med at vokse uden at Momo bemærkede det. Momo vidste ikke at karmaen skyldtes de spartanske liv i at give kærlighed til brødrene som ikke delte hans sti, men han havde kun givet kærlighed til sine spirituelle rejsefæller. Også i dette liv havde Momo betragtet lidt de brødre, som ikke delte hans sti og derfor havde Gud’s kærlighed sendt mange lidelser til Momo for at hjælpe ham med at rive murene ned, som han havde bygget omkring sit hjerte. Momo forstod at være ydmyg i lidelsens tid og bad om hjælp til de mennesker, som var meget langt fra hans sti men de havde hjerte og åbnede døren til broderlig kærlighed for Momo men det løste ikke Momo’s karma. Momo havde problemer med at demolere strukturen som han havde bygget med sin ambition om altid at have ret. Momo havde opbygget sin egen vision om hvordan sandheden var, men det var en delvis vision for med et lukket hjerte for broderlig kærlighed kan man ikke have en total vision. Så Momo fortsatte med at indsamle lidelse men kunne ikke løse sin karma men en dag skete det at han mødte en kvinde som havde gaven til at kommunikere med brødrene og således åbnede Momo en ny dør i sit hjerte. Han oplevede en øjeblik af fællesskab og voksede meget i sin ånd men som altid blev Momo jaget bort og han forstod ikke hvorfor. Årsagen var enkel. Momo havde doneret meget men på et tidspunkt havde han holdt op med at have et broderligt forhold til kvinden og han havde trukket sig tilbage for at gøre sin fremtidige mission, at kommunikere med brødrene af lyset. Kvinden var blevet bange for at miste sin gruppe af kærlighed og derfor havde hun også fjernet sig fra Momo og de andre besluttede at følge hende med kærlighed og loyalitet. Momo havde ikke forstået situationen men fortsatte med at gøre sine nye meditationer med brødrene. En dag måtte han med stor frygt skynde sig at tage bort og han satte sig så i kontakt med en person fra fortiden, som allerede havde hjulpet Momo. Momo begyndte at arbejde med lyset og oplevede mange erfaringer af vækst men det endte atter dårligt og Momo måtte også forlade den person, som havde havde hjulpet Momo med at få sit indre hjem på Jorden. Momo begyndte en periode af stor vækst og materiel overflod men på et tidspunkt ville han have mere. Mange møder begyndte som hjalp med at leve med megen overflod men Momo var stadig utilfreds med sit liv. Han begyndte at lave mange fejl og uoverensstemmelser begyndte med personerne. Momo klagede sig mere og mere og begyndte at have forskellige krav. Momo vidste ikke at hans karma var ved at komme frem men tilskrev sin utilpashed til sin barndom, som havde været meget fattig i hengivenhed. Momo havde ikke bevidsthed om at en knude var ved at blive løst og derfor havde han det dårligt. Momo fortabte sig i sin lidelse og var ikke længere i stand til at håndtere sit liv med kærlighed men med sanserne som havde trukket Momo lavere og lavere. Momo havde ikke længere evnen til at skelne det som var en lyskilde eller en mørk kilde. Momo var i krise og han klamrede sig til den mest materielle person som var omkring ham. Momo vidste ikke at materien ikke ville hjælpe med at have det godt i hjertet men kun hjælpe kroppen med at overleve og så begyndte kroppen at leve som et hvilkensom helst hylster. Han mødte atter lyset men kroppen var så tung at den ikke kunne stige op i dens indre hjem som flygtede væk i et åndedrag. Alt det som fører os hjem er kærlighed. Alt det som fører os bort fra hjemmet er mørke. Man finder ikke kærligheden i et menneske men i stien som fører hjem. Hengivenhed er en sovepille som får kærligheden til at falde i søvn. Kærligheden vil aldrig være som vi ønsker den, men den bliver givet os således at vi bliver bevidste om at kærligheden som vi vælger er en falsk kærlighed som kun fungerer til at holde os i selskab med vores sanser og derfor mister vi vejen hjem. Momo ved hvad kærlighed er men hans sanser er så stærke at de lever for Momo men snart vil Gud’s kærlighed blive sendt til Momo på ny og døren til kærligheden, som atter vil sende Momo på vejen hjem, vil blive åbnet.
Det kosmiske Broderskab
22 januar, 2014. Momo fortvivler.
Momo var en søster af lys som havde gjort et valg af vækst for mange æoner tilbage. Hun havde valgt at inkarnere på en planet af tæt materie for at erfare nye faser af åndelig vækst. I mange inkarnationer havde hun valgt at inkarnere som en mand og således gjorde hun mange erfaringer uden at skulle tage sig af en familie og dette gav større frihed til at ændre sit liv. I mange liv megen åndelighed fik Momo til at vokse og ikke materien og således oplevede Momo få materielle erfaringer. Momo oplevede store erfaringer som præst, troldmand og mester i mange liv men de var alle figurer som havde til opgave at vise andre vejen til åndelig viden uden at kende forpligtelsen for en familie. Momo kendte kødets kærlighed men ikke blodets bånd mellem en mor eller far og søn. Momo voksede aldrig med ansvaret for at skulle passe på en familie men blev passet på i klostre eller landsbyer, hvor hun opholdt sig. Hun havde valgt mange stier for at have åndelig viden men ikke valget af materielt ansvar. Momo voksede i sine inkarnationer men som mester som gav viden. Momo åbnede mere og mere sit hjerte til væksten og således blev de andre glad for hende som en uundværlig del af deres liv af vækst. Afhængigheden til Momo blev mere og mere fortrolig og således støttede hun sig følelsesmæssigt til de mennesker som var sammen med hende for at søge viden. Momo kedede sig dog nemt og søgte nye stier hvor hun kunne vokse mere. Momo havde et klart mål i sit liv og det var at stige højere og højere op til sit indre hjem. Det lykkedes for Momo at opvække mange kvaliteter både gaver og bevidstheder men på et tidspunkt hjalp de ikke Momo med at stige højere. Momo havde valgt at stifte nye bekendtskaber som åbnede den materielle verden for hende men hun havde besluttet ikke at lytte til rådet af sin guide som havde givet hende et meget vist råd, gå ikke på en enkel vej men foren flere veje således at rejsen bliver komplet og indeholder mange erfaringer på forskellige planer. Momo havde valgt at gøre som hun følte lettere, først megen åndelig viden som man kunne bruge i materien, men hun havde overset et fundamentalt aspekt, at åndeligheden ikke kan anvendes i materien som er fuldstændig kontrolleret af den tridimensionelle lov. Det skete at Momo blev fanget i den materielle lov og var ikke i stand til at kontrollere den menneskelige storm og var så bange at hun ikke længere vidste hvordan hun skulle følge sin sti. Hun var forvirret i sine tanker som var blevet herre over hendes vækst. Momo’s guide havde valgt ikke at have megen indflydelse på hendes indre liv og havde således givet fuld fri vilje uden rådgivning oven fra men Momo havde fået at vide at det var muligt at hendes inkarnation kunne ændre hendes fremtidige valg. Momo vidste at man skulle vælge i ethvert øjeblik af det materielle liv og at valget producerede en reaktion som ville kunne omvælte alt det som var blevet valgt i fortiden. Momo er Momo og vil gøre som det passer hende også selvom det er på bekostning af at inkarnere sig på ny og gentage sit materielle liv.
Momo’s mor
17 januar, 2014. Momo havde overvurderet sin essens.
En dag mødte Momo en mester som hjalp hende med at opvågne en stor hukommelse i Momo. Det var en historie af fysisk kærlighed og broderligt hjerte. Momo havde haft mange kærlighedshistorier med mange mænd og havde også oplevet en stor personlig lidelse men havde ikke forstået dens betydning. Momo’s liv var i fiktion. Således havde hun fordybet sig i verden af udseendet som hjalp hende med at overleve. Hun havde søgt meget og således mødte hun en dag lyset som hun havde søgt indvendigt. Mesteren var meget slået af hendes blik som kikkede meget borte. Momo var ikke slået af mesteren som var en temmelig udsædvanlig type men meget klog og også af stor viden. Mesteren nærmedes sig Momo med stor forsigtighed og inviterede hende på en gåtur. Mesteren begyndte at tale om åndelighed og Momo var imponeret af hans viden. Dette møde blev meget gavnligt for Momo’s vækst og således nærmede hun sig mesteren for at lære mere. Momo havde kontakt med sin guide men med mesterens hjælp nærmede hun sig mange opstegne mestre som hjalp hende med at vokse hurtigt. Momo’s opvågning var meget, meget hurtig og hun overgik mesteren i erfaringer. En dag havde hun opvågnet evnen til at rejse i den menneskelige fysik og kunne leve i en anden krop. Evnen til at udveksle krop var meget nem som at skifte en sok. Momo var meget overvældet af sit nye liv som også havde evnen til at jage onde ånder væk. Momo begyndte at transmittere læren som hun havde modtaget af brødrene af lys og af mesteren. Det var en meget intens periode og også fuld af oplevelser som hjalp Momo med at have mere bevidsthed. En dag smed Momo mesteren ud fordi han havde skabt lidelse inden i hende men de opklarede ikke hændelsen som blev lagt på en hylde i hjertet. Momo begyndte alene med meditationen og hjalp mange mennesker med at vokse og gøre meget meditativt arbejde. Momo havde fået en stor medicin i gave af mesteren og det var netop meditationen som hun fortsatte at med at få til at vokse i mange åndelige grene. Det skete at mesteren på ny nærmede sig så de kunne opløse den karmiske knude men deres bånd var meget skjult og for verden så det ud som noget helt andet men dette er også et karmisk valg. Momo ønskede at ændre liv. Hendes nuværende liv strammede og således flyttede hun til bjergene hvor den kantede natur glædede hende. Det var meget let at forandre. Hun blev æret som en mester og frygtet for sin store clairvoyance og erfaringer i den subtile verden. Momo manglede derimod af broderlig kærlighed i sit opførsel men var meget moderlig i at opvokse sine børn og også meget streng. En dag fik Momo en vision af en meget anderledes verden end den hun havde haft i fortiden da hendes hjerte blev åbnet. Momo havde ikke bemærket at hun havde glemt at arbejde inden i sig selv men havde kun dedikeret sin rådighed til andre. Således blev Momo forstenet i en skal som ikke længere havde noget nyt at lære. Stoltheden havde taget fat i hende uden at hun mærkede det. En dag bliver Momo et andet menneske og bliver igen en broder af lys og ikke en falden mor.
Det Kosmiske Broderskab
14 januar, 2014. Momo blev syg.
En dag blev Momo syg i sin sjæl men det var umuligt at bemærke og således fortsatte hun med at leve sit liv på den måde hendes tanker ønskede. Momo levede ifølge hendes sanser, som ønskede seksuel tilfredsstillelse og indre rus. Hun havde begyndt at tage stoffer sammen med andre mennesker. Således gik årene. En dag skete det at en mand var Momo utro og hendes verden brød sammen og hun besluttede at ændre sit liv. Momo ønskede at leve parrets kærlighed men hendes karakter var forandret. Momo havde ikke lært selvdom. Hun havde endnu ikke begyndt et indre arbjede men hun ville have det godt. Hun vidste ikke at for at have det godt skal man have fred i sjælen. Momo havde behov for en mand og derfor søgte hun omkring men manden som gjorde Momo forelsket kom ikke. Momo blev frustreret og fortsatte med at ryge hash. Sådan fortsatte det et stykke tid. En dag mødte Momo en mester som ønskede at hjælpe hende men Momo var overbevist om at personen skulle hjælpe hende unden hendes indsats. Mesteren bragte ny viden i Momos liv men hun brød sig ikke om at ændre sin indstilling og derfor lagde hun ikke mærke til den store mulighed af vendepunkt som hun havde foran sig. Mesteren var ikke interesseret i at leve kærligheden med hende og af fortvivlelse kastede hun sig derfor i armene på den første som kom forbi. Hun vidste ikke at personen var hendes frelser men hun overbeviste sig om at blandt mange var han den mest underdanige. Sådan gik det i flere måneder men Momo var bange for at folk ville dømme hende for hendes valg og derfor skete det kort tid efter at hun blev opdaget men det var godt. Hele hendes tilværelse faldt til ro og hun begyndte at lægge mange planer for deres fremtid. En dag hændte det at Momo blev syg. Momo havde opløst den karmiske knude med fortiden som ville have kontrol over sit liv og således ville hun få mulighed for at begynde et helt nyt liv. Det nye liv ville udslette alle fremtidige projekter og endelig give Momo mulighed for at arbejde indvendigt. Det var svært for Momo at arbejde inden i sig uden at have selvmedlidenhed. Momo accepterede ikke sin nye tilstand. Hun blev ved med at græde over sig selv og således gik hun glip at hendes mulighed for at vokse. Tiden gik og Momos partner gik væk. Det var meget svært for Momo. I de kommende år ville hun få meget tid til at reflektere over sit liv både fortid og nutid og så ville hun forstå den karma som hun selv havde skabt af kærlighed til sin vækst. Momos nuværende liv var kun et resultat af mange valg som ikke kom fra hjerte og derfor måtte man komme til lidelsen for at gøre bod så at ånden kunne blive renset. Det materielle liv er en illusion som vi har valgt at leve så vi kan vide hvad Guds kærlighed er. Livet giver os mange glæder men vi accepterer ikke smerten som er det samme udtryk af kærlighed men man kan ikke bedømme kærligheden men den mentale struktur og derfor er det indre arbejde vigtigt for det åbner vores hjerte. Hvis vi fortsat oplever smerte er det fordi vores sind stadig har magt over vores indre liv og vi fortsætter med at identificere os med illusoriske modeller.
Det Kosmiske Broderskab
16 december, 2013. Momo og hvordan hun reddede verden.
Momo var en søster af lyset, som havde valgt en vanskelig opgave. Hun havde valgt at inkarnere på Jorden for at vokse og få flere bevidstheder og for at hjælpe andre brødre og søstre til at opvågne. Det skete at hun opdagede at det jordiske liv var meget svært at leve og leve var det sværeste hun nogensinde havde oplevet. Hendes liv blev altid præget af kvindelige bekendtskabers store inflydelse, som altid gav en vigtig hånd til hendes overlevelse. Momo havde ikke kendskab til materien men hun havde et stort hjerte, som gav megen kærlighed til dem som stod hende nær. Gå og gør megen åndelighed i dit indre liv, var hendes motto. Momo havde aldrig haft mange interesser uden for åndeligheden, men hun var glad for at gå omkring uden mål og uden formål. At leve øjeblikket var det vigtigste og det lod hende opleve friheden. Momo manglede kun èn vigtig ting i sin karakter og det var ansvaret til sine valg. Momo kunne ikke lide ansvar men hun var ikke klar over dets vigtighed i det materielle liv overfor sig selv og overfor de andre. Det skete således at Momo måtte erfare fald ligesom dem børnene oplever og som har besvær med at rejse sig og har brug for at andre hjælper dem. Heldigvis for Momo var der altid nogen, som havde et hjerte og gav en hånd, men man kunne ikke undervise ansvar men kun give megen kærlighed indtil Momo havde rejst sig op igen og sådan gik det i mange år. Momo havde stadig et stort hjerte men hun var stadig ikke moden i sit materielle liv. I sit indre var hun stadig en lille pige, som havde brug for at læne sig op af andre for at have det godt, men hendes søgen efter sit indre hjem gjorde at Momo aldrig følte sig den samme person i lang tid for i sit indre liv blev Momo ved med at søge sin lykke. Momo var endnu ikke klar over at kærligheden i hendes hjerte ikke kunne findes nemt i den materielle verden, men hun var også villig til at gå på kompromis. Momo gik på kompromis fordi hun ikke kendte til ansvar. Momo var bange for at kende ansvaret og så vendte hun det blinde øje til det, som var klart i hendes hjerte og lod tiden gå sin gang og Momo gav sig kun til at vente til at tiden besluttede for hende. Hun var ikke bevidst om at ingen handling ville skabe karma, for overføre på andre den handling, som vi skal gøre indebærer at opleve en tung karma med stor almindelig ligegyldighed af andre, men Momo vil aldrig være alene. Der er altid brødre, som Momo havde hjulpet og som aldrig vil forlade hende, men man skal altid huske at pleje ægte kærlighed. Kærlighed er ens for alle, lidelsen er ens for alle og ansvaret som skaber lidelse eller forråder den givne kærlighed er en karma som ikke lader vente på sig. I hele livet spiller ansvaret en vigtig rolle i at opløse karma ellers fortsætter man med at akkumulere. Momo havde gjort valget at hun aldrig skulle fjerne sig fra sin ånd uden at den fik hende til at føle smerten af dens fravær. Det tjente til at minde Momo om at hendes største opgave var at vokse og hjælpe andre med at vokse gennem eksemplet af hendes materielle liv. Momo var endnu ikke bevidst om det arbejde som hun var kommet for at gøre men ansvaret var meget vigtigt. Anvaret ville befri Momo fra fængslet som de andre skabte omkring hende, men Momo havde valgt kompromiset af fængslet så hun ikke skulle gøre valget, som hun frygtede. Frihed fra alt det, som Momo ikke lykkedes at sende bort, klamringen til hendes materielle sanser som ønskede hengivenhed, bekvemmelighed og sorgløshed. Momo accepterede ikke at det materielle liv krævede en konstant forpligtelse, men ønskede et liv uden ansvar til materien. Mod slutningen af sit liv fik Momo en åbenbaring. Hendes ånd blev oplyst. Ansvaret blev en klarhed af kærlighed, som åbnede sig i hjertet. Det forandrede Momo i hendes ånd, som endelig inkarnerede. Momo så en materiel verden, som hun ikke genkendte og som hun endelig elskede. Således reddede Momo verden gennem ansvaret som blev hendes største lære.
Det inkarnerede Broderskab på Jorden |
| |
|
|
|
